17.09.2024
Aabenraa

Atelier Europa - en lydvandring om Franciska Clausen

Lydvandringen Atelier Europa er en hyldest til Aabenraas store avantgarde-kunstner, der i 2024 ville være fyldt 125 år. Franciska Clausen var et modernistisk brøl, en stålsat avantgardist og et ukueligt kunstnerisk talent. Et menneske, der levede i en tid fuld af brydninger. Hun fødtes i en by, der var tysk, og døde i samme by, da den var dansk.
Ved at gå gennem byen og gennem fortællingen, oplever vi datiden og byens rum med Franciska Clausens øjne og samtidig på vores egen krop. Vi rejser ud i Europa med hende og låner hendes kunstneriske blik, der samler elementer i byens landskab til nye kompositioner.
Glæd dig til at høre skuespillerne Sonja Richter, der indtaler stemmen som Franciska Clausen, og Charlotte Munck, der spiller fortælleren i historien, museumsguiden Susanne Vang.
Atelier Europa er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Jannie Schjødt Kold, har lyddesign af Mathias Sørensen og musik af Andreas Sørensen.
Efter lydvandringen skal vi høre om planerne for byggeri af nyt museum på havnen i Aabenraa og om de øvrige planer for den nye bydel.
Tilmelding: https://aabenraa.nemtilmeld.dk/787/
Maksimal antal deltagere: 75

tirsdag, 17.09.2024
Kategori
Guidede ture
Aabenraa

Dette vil måske også være interessant for dig

Puppentheater
21.09.2024
Sønderborg

Hold dig opdateret

Følg os på de sociale medier,
og gå ikke glip af nyheder og events.