18.09.2024
Flensburg

Jazz på Flensborghus med Dawda Jobarteh feat. Øyunn & Svaneborg

Mød Dawda og den fantastiske kora – et traditionelt strengeinstrument fra Gambia, der er mange hundrede år gammelt. Men for Dawda er koraen ny hver dag, og han blander al sin musikalske erfaring fra Gambia, fra jazz og rock, fra Danmark og Skandinavien, hvor han bor nu, fra afro-, pop- og folkemusik, når han laver sin egen musik gennem instrumentet og de mange elektroniske effekter han også bruger. Egentlig startede Dawda med at lære at spille percussion, og først som næsten-voksen skiftede han til koraen med den fortryllende sprøde bløde lyd – sikke et held for os. Til denne koncert tager Dawda to gode musikalske legekammerater med. Den ene er den kreative multikunstner Siv Øyunn Kjenstad fra Norge. Til denne koncert spiller Siv trommer og synger. Den anden er den legende og eksperimenterende Nikolaj Svaneborg, kendt fra jazzduoen Svaneborg Kardyb. Nikolaj spiller keyboards og synthesizer. I kan glæde jer til en fantastisk koncertoplevelse! Maksimal antal deltagere: 180
onsdag, 18.09.2024
Kategori
Musik
Flensburg

Dette vil måske også være interessant for dig

Hold dig opdateret

Følg os på de sociale medier,
og gå ikke glip af nyheder og events.